Hos Schwartz & von Halen er kvalitet i højsædet, og derfor har vi personligt udvalgt de bedste lædertyper til vores handsker. Vores kollektion består af handsker af forskellige lædertyper, med forskellige typer for og forskellige funktioner. Det betyder, at du altid kan finde et par handsker, der passer perfekt til dig. For at give dig større indsigt i de anvendte typer læder har vi oplistet de 4 lædertyper, vi bruger, og de tilhørende handsker fra vores kollektion.

1. Hjorteskind

Hjorteskind har en lang historie og associeres ofte med de oprindelige amerikanere (indianere), der brugte skindet til byttehandel. Takket være skindets alsidighed bruges det stadig i stor stil i dag. Hjorteskind er den mest eksklusive og dyreste lædertype, vi har i vores kollektion i øjeblikket.

Hjorteskind er kendetegnet ved at være meget blødt, alsidigt og slidstærkt. Da hjorteskind er meget smidigt, egner det sig fortrinligt til fremstilling af holdbare og slidstærke handsker. I takt med at handskerne bruges, bliver skindet blødere, og handskerne former sig efter hænderne. I modsætning til f.eks. okselæder har hjorteskind gode åndbare egenskaber, så du ikke får problemer med svedige hænder.

Trods det luksuriøse hjorteskinds bløde og smidige egenskaber er det også en stærk lædertype. Handsker af hjorteskind holder dine hænder særdeles tørre og varme i både kulde og regn. Imprægner hjorteskindshandskerne med vores speciallædergel – så holder de i mange år.

Herre

Dame

 

2. Nappalæder: gede- og fåreskind

Nappalæder er opkaldt efter stedet, hvor lædertypen blev udviklet i 1875 af tyskeren Emanuel Manasse, nemlig Napa i Californien (USA). Nappa er en meget almindelig lædertype og måske den mest kendte, der findes. Størstedelen af vores handsker er da også fremstillet af nappalæder.

Det nappalæder, vi bruger til vores handsker, stammer fra geder og får. Nappalæder er kendt for at være blødt og slidstærkt og for at have en smidig struktur. Det er derfor ideelt at bruge til læderhandsker. Ligesom hjorteskind er nappalæder også modstandsdygtigt over for regn, sne og kulde.

Ud over at holde dine hænder varme og tørre skal handskerne naturligvis også have en behagelig pasform. Da nappalæder er en smidig lædertype (ligesom hjorteskind), former det sig godt efter hånden, så du oplever høj bærekomfort.

Det er også vigtigt, at læderhandsker er åndbare, og her har nappalæder fremragende egenskaber. En anden årsag til, at vores handsker af nappalæder er så populære, er, at læderet har et elegant og roligt udtryk. Det gør det særdeles velegnet til fremstilling af superflotte handsker i et klassisk og tidløst design. 

Jo mere du bruger dine nappalæderhandsker, desto smukkere bliver læderet. Nappalæder er en slidstærk og holdbar lædertype, som holder i mange år. Husk at imprægnere læderhandskerne med vores speciallædergel – så holder handskerne ekstra længe.

Herre

Dame


3. Ruskind/suede

Ruskind er en luksuriøs og ganske særlig lædertype. Den engelske betegnelse "suede" stammer fra det franske "gants de Suède", som betyder "svenske handsker". Ruskind kommer hovedsagelig fra får og geder. Det er læder, som så at sige har vrangen udad: Hvor fåre- og gedeskind er læderets yderside, er ruskind læderets inderside.

Da handsker af ruskind er fremstillet af læderets inderside, føles de dejlig bløde (fårets pels). Ruskindshandsker er derfor virkelig behagelige at have på. Ruskindets bløde inder- og yderside betyder, at disse handsker uden problemer holder dine hænder varme i vinterkulden. Ligesom hjorteskind og nappalæder sørger ruskind også for, at dine hænder kan ånde. Med lidt kærlighed og den rigtige pleje holder vores ruskindshandsker i mange år. 

Herre

Dame


4. Vegansk læder

Vegansk (imiteret) læder er en "lædertype'', som i stigende grad vinder indpas i modeindustrien. Det er naturligvis ikke en rigtig lædertype, men vegansk læder ser ud og føles til forveksling som ægte læder. Ikke desto mindre har handsker af vegansk læder gode vandafvisende egenskaber og holder dine hænder dejlig varme takket være det varme og bløde indvendige for. 

Herre

Dame